NetflixStreamingTophistorie

Se teaseren til Glass Onion: A Knives Out Mystery

Netflix sikrede sig rettighederne, til de efterfølgende mysterier, efter Knives Out. Nu er en teaser ude til Glass Onion: A Knives Out Mystery.

I opfølgeren til Knives Out fra 2019, der har fået den mundrette titel Glass Onion: A Knives Out Mystery, drager Daniel Craigs figur denne gang til Grækenland, for at opklare nye mysterier. Her møder han en ganske farverig gruppe af mistænkte.

Filmen er skrevet og instrueret af Rian Johnson (Star Wars: The Last Jedi, Breaking Bad). Han stod også bag den første film i serien. Den blev en kæmpe succes både blandt anmeldere og biografgængere. I biograferne indspillede den mere end 2,3 milliarder kroner på verdensplan. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Netflix har betalt i dyre domme for rettighederne til denne og tredje film i rækken. Angiveligt skulle det have stået streamingtjenesten i knap to milliarder kroner.

Bag kameraet

Instruktør: Rian Johnson
Forfatter: Rian Johnson
Producere: Ram Bergman, Rian Johnson
Executive producer: Tom Karnowski
Medvirkende: Daniel Craig, Edward Norton, Janelle Moné, Kathryn Hahn, Leslie Odom Jr., Jessica Henwick, Madelyn Cline, Kate Hudson og Dave Bautista

”Sætningen, jeg blev ved med at vende tilbage til og blev ved med at tale om i forbindelse med den første film, var ’det er en rutsjebane og ikke en gåde, der skal løses.’ Når man laver krimier, er det en almindelig fejl at tænke, at man skal lave en gåde, og at det sjove er, at publikum faktisk vil analysere alt og regne det hele ud,” siger forfatter, instruktør og producer Rian Johnson om den nye film.

Glass Onion: A Knives Out Mystery får premiere på Toronto International Film Festival lørdag den 10. september. Senere på året lander den så på Netflix, hvor den får premiere lillejuleaften, den 23. december.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.