Google gør nu YouTube Premium Lite globalt. Abonnementet bliver rullet ud i alle lande, hvor det almindelige YouTube Premium allerede findes, og det betyder også Danmark.
Premium Lite er rettet mod brugere, der primært vil slippe for reklamer på YouTube, men som ikke har behov for YouTube Music. Det almindelige Premium-abonnement inkluderer nemlig musiktjenesten, uanset om man bruger den eller allerede betaler for eksempelvis Spotify eller Apple Music.
Google oplyser samtidig, at Premium Lite giver mulighed for afspilning i baggrunden og offline-visning af størstedelen af indholdet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

