I forbindelse med lanceringen af den lange 7-personers udgave af ID. Buzz, har Volkswagen givet den korte udgave en ordentlig opdatering. Og der er godt nyt over hele linjen, for ikke alene er den nye udgave forbedret på alle tekniske parametre, den er også billigere end den gamle udgave.
Den er faktisk blevet hele 40.000 kroner billigere, så Life-udgaven, der er indstigningsudgaven, fås for 389.995 kroner. Den gamle udgave kostede 429.995 kroner.
Og det er ikke fordi, Volkswagen har sparet og skåret i udstyr. Tværtimod er den nye udgave på alle måder bedre. Den har fået samme opdatering af drivlinjen som de seneste udgaver af ID.4 og ID.5. Det betyder, at den kører op til 20 kilometer længere på en opladning og at den oplader hurtigere – 185 kW mod 170 kW i den gamle.
Artiklen fortsætter efter annoncen

