Apple Watch kan allerede holde øje med, om du har anlæg for hjerteproblemer, men i fremtiden kan uret måske også advare dig, hvis du begynder at udvikle demens eller Alzheimers. Apple har sammen med medicinal-giganten Eli Lilly undersøgt, hvordan uret og andre enheder kan hjælpe med at spotte tegn på demens hos brugerne.
Den aktuelle undersøgelse løb over 12 uger, hvor brugere af iPhones, Apple Watch og Beddit-søvnmålere blev holdt under observation. Gruppen bestod af 112 frivillige, hvoraf de 81 var sunde og raske mens 31 deltagere led af kognitive sygdomme eller direkte demens.
Undersøgelse konkluderede at de, der lider af kognitiv svækkelse, var langsommere til at skrive og gjorde det mindre ofte, og sendte færre beskeder samlet set sammenlignet med sunde deltagere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

