Et gammelt mundheld lyder, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det nok ikke sandt. Nyheden om produktionsklare finske solid-state batterier lyder i den grad for godt til at være sandt, og noget tyder på, at det heller ikke er det. I hvert fald stilles der nu seriøse spørgsmålstegn ved påstanden fra både finske medier og kinesiske konkurrenter.
Da den finske iværksætter Marko Lehtimäki fra Donut Lab i Las Vegas præsenterede det, han kalder verdens første serieklare solid-state batteri, var løfterne ikke små. Fem minutters opladning. Ekstrem energitæthed. Ingen sjældne eller miljøskadelige materialer. Og et batteri, der nærmest ikke slides.
Hvis det passer, ville det være et teknologisk gennembrud i en klasse, der kan vende op og ned på både elbiler, energilagring og hele den globale batteriindustri. Problemet er bare, at meget lidt tyder på, at det gør.
Eksperter: Tallene hænger ikke sammen
Flere batteriforskere og branchefolk peger på, at de specifikationer, der er blevet fremlagt af Donut Lab, simpelthen ikke giver fysisk mening. Energimængde, ladehastighed og levetid kan i dag ikke forenes på den måde, uden at man bryder nogle helt grundlæggende kemiske og elektriske begrænsninger.
Batteriekspert Juho Heiska, der underviser på Seinäjoki University of Applied Sciences, siger til avisen Ilta Sanomat, at hvis de oplysninger, Lehtimäki fremlagde i Las Vegas om det nye mirakelbatteri, holder stik, kan kemiprisen ved Nobelprisen uddeles direkte til opfinderen.
Samme vurdering deler Vesa-Pekka Lehto, professor i materialefysik ved Østfinlands Universitet.
– Hvis de specifikationer er korrekte, og produktionen kan skaleres, hvorfor skulle man så bruge andre batterier? spørger Lehto.
Den vurdering deles også internationalt. Ulderico Ulissi, der er chef for verdens største batteriproducent CATL’s aktiviteter uden for Kina, kalder på LinkedIn Donut Labs opfindelse for ”åbenlyst falsk”.
Mistanken går især på, at der slet ikke er tale om et batteri, men om en superkondensator. Den type energilagring kan godt lades ekstremt hurtigt, men den kan til gengæld kun lagre relativt lidt energi – og den aflader også hurtigt igen. Det gør teknologien uegnet til elbiler og motorcykler, der har brug for stabil og langvarig energiforsyning.
Kun skaller – intet batteri
På CES-messen i Las Vegas blev der da heller ikke fremvist nogen fungerende batteriprototype. Publikum og presse fik kun lov at se 3D-print af batteripakkerne. Der var ingen åbne målinger, ingen uafhængige tests og ingen dokumentation, der kunne verificere påstandene.
Alligevel lød løftet, at elektriske motorcykler fra Verge Motorcycles allerede skulle leveres med det nye batteri inden udgangen af marts. En tidsplan, som flere eksperter betegner som ekstremt urealistisk – selv hvis teknologien faktisk eksisterede i den lovede form.
Sporene fører et andet sted hen
Finske medier og branchefolk har desuden peget på, at teknologien muligvis slet ikke er ny. Ifølge dokumenter og registeroplysninger kan dele af den tekniske knowhow stamme fra det finske selskab Nordic Nano, som i flere år har arbejdet med kondensatorlignende energilagring.
Nordic Nano har bekræftet, at de råder over produktionsklar teknologi, men vil ikke svare på, om der er tale om batterier eller superkondensatorer – eller om teknologien er patenteret. Den manglende åbenhed gør det kun sværere at skelne mellem reelt gennembrud og kreativ markedsføring.
Ikke første gang med store løfter
Marko Lehtimäki er langt fra et ubeskrevet blad i tech- og iværksættermiljøet, men hans første offentlige gennembrud kom ikke fra teknologiens verden. Som ung var han aktiv i kristne ungdomsmiljøer og optrådte som rapper under kunstnernavnet Kasi. Senere slog han sig sammen med den daværende teenagestjerne Pikku G og medstiftede flere digitale projekter med fokus på unge og kreativt indhold.
Det store gennembrud kom dog med softwarevirksomheden Appgyver, som udviklede et værktøj, der gjorde det muligt at bygge apps uden dyb programmeringsviden. I 2021 blev Appgyver opkøbt af den tyske softwaregigant SAP, og handlen gjorde Lehtimäki til mangemillionær natten over. Siden har han kastet sig over et væld af nye projekter, ofte med meget ambitiøse løfter om teknologiske gennembrud.
Sagen vækker ekstra opsigt, fordi Marko Lehtimäki for blot få måneder siden også hævdede at have udviklet “verdens første ægte superintelligens”. Et projekt, der siden er forsvundet ud af offentligheden uden dokumentation eller konkrete resultater.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er noget om snakken denne gang. Men det betyder, at skeptikerne er ekstra opmærksomme.
LÆS MERE OM SAGEN:
