Elektronik

Nu virker Sonos Ace også med billigere soundbars

Stor softwareopdatering har åbnet Sonos Ace hovedtelefonerne, så de lave soundswap med de billigere Sonos-soundbars - og med Android.

Sonos Ace

Siden lanceringen af Sonos Ace i juni måned, har hovedtelefonernes unikke trick været begrænset til at fungere med den dyreste Sonos-soundbar på markedet. Men en stor softwareopdatering, der udkom tirsdag, har åbnet for, at SoundSwap-funktionen også fungerer med de billigere Sonos Beam og Sonos Ray.

Lige så vigtigt er det, at opdateringen også låser op for Android-brugere. Hidtil har SoundSwap været forbeholdt iOS-brugere.

Opdateringen retter desuden op på en række graverende fejl og mangler, der fulgte med den nye app.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Soundswap-funktionen gør det muligt at “beame” lyden fra soundbaren over i Sonos Ace hovedtelefonerne og bibeholde (en form for) surround i dem. Praktisk, hvis man vil se film, når resten af husets beboere er gået i seng. Indtil videre har det altså udelukkende fungeret sammen med flagskibet Sonos Arc.

Læs også: Sonos rammer plet – Sonos Ace anmeldelse.

MERE OM SAMME EMNE:

Ud over disse væsentlige opdateringer til Sonos Ace, retter softwareopdateringen også en række fejl og mangler i den nye udgave af Sonos app’en. Siden den udkom i maj måned har den skabt raseri hos Sonos-ejere, fordi den – groft sagt – var tæt på ubrugelig.

App’en skabte stor modvilje mod Sonos fra ellers trofaste brugere. Så stor, at direktøren Patrick Spence i slutningen af juli måtte gå ud med en offentlig undskyldning. I et åbent brev lovede han bod, bedring og løbende opdateringer. Den første af disse er altså nu landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere: Sonos-boss undskylder og lover bedring.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.