Elektronik

Firmware-opdatering giver Sonos Ace-hovedtelefoner nye, smarte funktioner

Den længe ventede TrueCinema-opdatering er nu kommet til Sonos Ace – sammen med en række andre lækkerier.

sonos ace

Sonos har rullet en ny softwareopdatering ud til sine trådløse Ace-hovedtelefoner, og den bringer flere praktiske forbedringer med sig – særligt for dem, der bruger dem foran fjernsynet eller til opkald på farten.

Blandt de mest iøjnefaldende nyheder er TrueCinema, en længe ventet funktion, der forsøger at genskabe en surround-agtig lydoplevelse i hovedtelefonerne ved at analysere rummets akustik og simulere højttalerplacering. Det kan især være relevant for brugere, der har deres Sonos Ace koblet sammen med en Sonos soundbar.

En anden funktion, der nu er blevet forbedret, er TV Audio Swap, som nu gør det muligt for to personer at lytte trådløst til den samme tv-lyd på hver deres Sonos Ace-hovedtelefoner – samtidig og i synkronisering. Det kan være en gevinst i hjem med forskellige døgnrytmer eller behov for ro i rummet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

sonos ace
Skærmbilleder fra opdateringen (fotos: iNPUT).

Sonos har også opdateret den aktive støjreduktion, som nu tager højde for brugeres hår, briller og hovedbeklædning – for at mindske lydlækage og optimere støjreduktionen i realtid.

Desuden skulle opkaldskvaliteten være forbedret, blandt andet med såkaldt SideTone, der lader brugeren høre en smule af sin egen stemme under samtaler, så det hele føles mere naturligt.

Sonos lægger vægt på, at produkterne skal holde længe og blive bedre med tiden gennem softwareopdateringer. Ifølge Jason White, der er softwarechef hos Sonos, er det en del af en bevidst strategi: 

MERE OM SAMME EMNE:

“Vores mål har altid været at skabe produkter, der fortjener deres plads i folks liv i mange år,” udtaler han i forbindelse med opdateringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye firmware er tilgængelig som en gratis opdatering til Sonos Ace allerede nu.

Læs også vores anmeldelse af Sonos Ace.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.