×
TeknologiTophistorie

Sonos går Pro-vejen med abonnementstjeneste

Sonos Pro er en ny abonnementstjeneste, der åbner for afspilning af musik på tværs af lokationer. Den er er rettet mod virksomheder.

Sonos har lanceret Sonos Pro, der er en ny abonnementstjeneste til afspilning af musik i virksomhedsmiljøer. Det være sig butikker, hoteller og restauranter – og også på tværs af flere lokationer.

Tjenesten fungerer med eksisterende Sonos-højttalere. Sonos Pro er nu aktiv i USA i dag og vil komme til Europa på et senere tidspunkt, fortæller selskabet.

– Vi har oplevet en markant vækst for Sonos i erhvervssammenhænge, hvor virksomheder investerer i lyd for at forbedre oplevelsen for kunderne. Det er en stor mulighed for os, og efter at have testet en række funktioner på hundredvis af forretnings-lokationer for bedre at forstå behov og kompleksitet ved lyd i kommercielle rum, så er vi stolte af at kunne tilbyde en enkel løsning, der er udviklet specifikt til kommercielt brug, fortæller Patrick Spence, CEO hos Sonos.

I USA koster tjenesten 35 dollars om måneden pr. lokation. Hvad Sonos Pro kommer til at koste herhjemme er endnu uvist. Men 35 dollars svarer til 238 kroner inden dansk moms.

På den amerikanske hjemmeside kan man læse mere om tiltaget.

Her er, hvad Sonos selv fremhæver ved den nye tjeneste:

  • Styring og overblik: Med Sonos Pro kan man via app’en styre lydsystemet på tværs af forskellige lokationer. Man kan planlægge tidspunkter for afspilning af playlister, indstille administratortilladelser, give adgang til udvalgte brugere og modtage support. 
  • Slå brand-tonen an: Sonos Pro giver adgang til Sonos Backgrounds, som er et katalog af musik fra uafhængige artister licenseret til kommercielt brug. Man kan også tilgå streamingtjenester som Mood Mix, Soundtrack Your Brand eller Rockbot og derigennem skabe en bedre oplevelse for kunderne.
  • Oplev den bedste lyd: Sonos højttalere giver uforlignelig klar, balanceret og detaljeret lyd med enkel og intuitiv styring.
  • Tilpas og skalér systemerne: Hvad enten man har nogle få kompakte højttalere eller en kombination af smarthøjttalere på tværs af mange lokationer fungerer det – fordi det er Sonos og alle produkterne fungerer med hinanden. I takt med at forretningen og behovet vokser, kan løsningen udvides.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.