Elektronik

Sonos Sub mini er lige om hjørnet

Sonos har ansøgt om FCC-godkendelse af et produkt, der stort set kun kan være Sonos Sub mini. Det tyder på snarlig lancering.

Sonos Sub mini
Sonos Sub mini (foto: Grayson Blackmon / The Verge)

Rygterne har løbet længe, men nu findes det første konkrete bevis på, at Sonos Sub mini er på vej. Produktet er blevet spottet i en nylig ansøgning til Federal Communications Commission, FCC. Det er normalt en stærk indikation på, at en lancering er nært forestående.

Dokumenterne, der kan læses her, blev fundet af Janko Roettgers fra mediet Protokol. Informationerne er sparsomme og der er ikke noget foto af sub’en. Men Ifølge et diagram, der angiver den påkrævede FCC ID-mærkatplacering, er højttaleren – der går under modelbetegnelsen S37 – cylindrisk.

I diagrammet kan man se bunden af enheden, som ser ud til at være en perfekt cirkel, sammen med det, der ligner fire “ben” eller støtter. Præcis det design som The Verge tidligere har hævdet, på grundlag af et læk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sonos har også selv lækket både navn og beskrivelse af formen på sub’en. I Sonos app’ens hjælpesektionen er der konkret omtalt et produkt ved navn Sub Mini, ligesom den på siden beskrives som “en mindre, cylindrisk subwoofer”.

Sonos Sub mini
Illustration fra FCC-ansøgningen.

Illustrationen viser, at der i bunden er en udskæring, der rummer både netværksstik og strømstik. Ansøgningen viser også, at Sonos Sub mini vil kunne fås i både sort og hvid. Ikke at det er voldsomt overraskende, for det kan [næsten] samtlige Sonos produkter.

MERE OM SAMME EMNE:

Mere overraskende er det, at ansøgningen giver et hint om størrelsen. Med udgangspunkt i mærkatets størrelse, ser det ud til at Sonos Sub mini virkelig bliver mini med en diameter på bare 203 millimeter.

https://twitter.com/jank0/status/1532137655651028992?s=20&t=z0tcZ3tUHN6CFNP1eb5XhQ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER