Sony Linkbuds ligner ikke alle de andre true wireless-hovedtelefoner, for japanerne har forsøgt at gøre det anderledes denne gang. Nogle mennesker bryder sig ikke om at få stoppet silikone i ørerne. Andre bryder sig ikke om følelsen af at “lukke verden ude”. Linkbuds forsøger at løse begge problemer.
I stedet for at bore sig ind i øregangen, sidder de nemlig som en form for højttaler, hængt op i det ydre øre. Linkbuds er designet med en ringformet højttalerenhed, der er åben i midten af membranen. Det giver en lydgennemstrømning, så du tydeligt kan høre, hvad der foregår omkring dig.
“Det unikke design gør, at du nemt kan høre, hvornår nogen kalder på dig eller føre en samtale med dine venner, mens du lytter til musik, lydbøger eller har onlinemøder,” skriver Sony.
Artiklen fortsætter efter annoncen



