×
GamingTophistorie

Sony lukker ned for PlayStation Store på PS3 og PS Vita

Sony har netop bekræftet, at de lukker ned for PlayStation Store på PS3 og PS Vita.

Udmeldingen fra Sony kommer efter flere rygter der pegede på, at virksomheden ville lukke ned for PlayStation Store til de to aldrende konsoller. Dette kommer nok som en lidt trist nyhed, for dem, der fortsat bruger PS3 og PS Vita.

PS Store til PS3 (og resterende funktioner til PSP) lukker den 2. juli, mens Store til PS Vita lukker den 27. august, ifølge en opdatering på Sonys PlayStation-support website.

Ifølge Sony, er beslutningen taget for at fokusere på PlayStation 4 og PlayStation 5.

Vi har truffet denne beslutning efter grundige overvejelser om, hvordan vi bedst fokuserer vores ressourcer til PlayStation Store på PlayStation®4 og PlayStation®5, så vi kan gøre oplevelsen endnu bedre for alle spillere. Vi takker for jeres støtte til platformene i løbet af årene.

Lyder det fra Sony

Selvom Sony lukker ned for PlayStation Store på PS3 og PS Vita, kan du dog fortsat:

  • Downloade indhold, du ejer til PS3, PS Vita og PSP, inklusive spil og videoindhold.
  • Downloade det indhold, du ejer, til PS3, PS Vita eller PSP via Download-listen på de respektive enheder.
  • Streame videoindhold, som du ejer, på PS3, PS4 eller PS5 via My Videos-appen eller på mobile enheder via PlayStation™Video-appen.
  • Fortsat downloade og spille de titler, du har fået via PlayStation®Plus, så længe du er medlem af tjenesten.

Når PlayStation Store lukker på PS3 og PS Vita, er det altså slut med at købe digitale spil og andet indhold. Det er derfor nu, eller snarest muligt, du skal købe de spil du ønsker, inden det er for sent.


Læs også: Nordisk Film investerer massivt i engelsk spilkæmpe

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.