TeknologiTophistorie

Superstrata er verdens første 3D-printede elcykel

Hele stellet på elcyklen Superstrata Ion er 3D-printet specifikt til hver enkelt kunde, så den passer perfekt til ejerens højde og drøjde.

Der findes allerede adskillige elcykler med stel af kulfiber. Der er også masser af specielt tilpassede cykler. Og 3D-printede cykler er der heller ikke noget nyt i. Men amerikanske Superstrata er de første, der kombinerer det hele i én cykel; Superstrata Ion er en ultra-tilpasset elcykel, der 3D-printes i den eksakte størrelse og geometri, så den passer til rytteren.

Kunderne leverer simpelthen sine kropsmål, som var det en habit der skulle sys, hvorefter Superstrata 3D-printer ved hjælp af specielle algoritmer udregner stellets præcise størrelse og geometri, tilpasset ejeren. Selv stellets stivhed kan tilpasses ejerens smag.

 

Men det er ikke alt. Ejeren kan også tilpasse sin cykel ved at vælge mellem forskellige ‘stilarter’ (racer, street, grus eller toåring), to hjulmaterialer (metal eller kulfiber) og to farvevarianter (lys eller mørk).

Batteriet ligger gemt i den skrå tube mellem forgaffel og pedalerne og har en kapacitet på 136 Wh, hvilket giver cyklen en aktionsradius på 56 kilometer. Motoren er på 250W og er placeret på baghjulet. Den har en tophastighed på 25 kilometer i timen. En af fordelene ved det relativt lille batteri og motor er, at cyklen blot vejer 11 kilo.

 

En så avanceret cykel er naturligvis ikke just billig. Den vejledende udsalgspris bliver på 3.999 dollars (26.500 kroner) når den lander til december. Men i skrivende stund er cyklen på “udsalg” på crowdfunding-sitet Indiegogo, hvor man kan få den for 11.748 kroner, hvis man bestiller den inden for overskuelig fremtid.

Superstrata laver i øvrigt også en “analog” udgave af cyklen uden elektriske hjælpemidler. Den variant hedder Superstrata Terra og koster 2.799 dollars (18.500 kroner).

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.