Gadgets

Swatch arbejder på 6-måneders-batteri til smarture

Smartwatches har en fælles svaghed: Batterilevetiden. Apple Watch holder i knapt 18 timer på en opladning, og de øvrige modeller på markedet er ikke meget bedre. Ikke just prangende. Men Swatch har tilsyneladende et es i ærmet. Ifølge Reuters arbejder firmaet på en ny type batteri, der kan holde i et halvt år på en opladning. Det nye batteri vil også blive fremstillet i en udgave til elektriske biler.

– Den der fremstiller et smartwatch-batteri, som ikke skal oplades i seks måneder, har en konkurrencemæssig fordel. Vi arbejder intensivt på udfordringen med vores forskningsgruppe Belanos og batteri-producenten Renata. Til næste år lancerer vi et revolutionerende batteri – ikke bare til ure, men også til biler, siger Swatch CEO Nick Hayek til avisen Handelszeitung.

 

En talsmand fra Swatch har bekræftet Hayeks udtalelse til Reuters.

I marts måned afslørede Hayek Swatchs første smartwatch, Swatch Touch Zero One, der endnu ikke er i butikkerne. Uret kan angiveligt gå på nettet uden at skulle oplades. Det kan også foretage mobile betalinger, og det fungerer med både Windows og Android.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.