TeknologiTophistorie

Teknologisk Institut åbner robotlaboratorium

I dag åbner et nyt robotlaboratorium, der skal forberede intelligente og autonome robotter til at kunne bevæge sig frit i det offentlige rum.

Teknologisk Institut åbner i dag, til ROBOTBRAG 2021, et nyt robotlaboratorium, Autonomous Robotics Lab, som skal hjælpe virksomheder med at udnytte det fulde potentiale af intelligente, autonome robotter. De skal blandt andet hjælpe robotterne til at kunne bevæge sig frit i det offentlige rum.

– Nu er tiden kommet til, at robotterne skal ud og arbejde i miljøer, som kræver, at de kan bevæge sig frit. Det er en enorm vækstmulighed for dansk robotindustri: Fra anvendelse i industriproduktionen til potentielt alle dele af samfundet. Fremtidens robotteknologi er ikke kun forbeholdt fabrikkerne, siger administrerende direktør for Teknologisk Institut, Juan Farré.

 

Laboratoriet er placeret i en af Teknologisk Instituts store robotinnovationshaller i Odense. Der vil blive arbejdet med mange forskellige teknologier som eksempelvis kunstig intelligens, droner, billedgenkendelse og meget mere.

– Når robotterne skal overføres fra fabriksgulvet til det fri, kræver det avanceret teknologi, eftersom de nu skal navigere i ofte mere ustrukturerede og ukendte miljøer. Det er robotter som udgangspunkt ikke gode til. Men med kunstig intelligens, nye, avancerede sensorer og teknologier til bedre menneske-robot samspil kan vi skabe nye muligheder for robotterne, som vil kunne begynde at udføre opgaver i det offentlige rum uden, at vi går på kompromis med sikkerheden, fortæller Lars Dalsgaard, der er sektionsleder og ansvarlig for det nye robotlaboratorium.

 

Afgørende at være i front

Intelligent og autonom robotteknologi er et af Danmarks fortrin, når det kommer til teknologi, mener Teknologisk Institut.

Danmarks aktiviteter inden for intelligent og autonom robotteknologi været stigende i løbet af de seneste 20 år – og især inden for de seneste fem år er der kommet fart på. Men på nuværende tidspunkt ligger vi blot på en 12. plads i forholdet mellem forskning og patenter. Hvor et land som Japan næsten skaber otte patenter per publiceret forskningsartikel, så skaber Danmark ét patent for hver anden forskningsartikel.

Det viser en ny rapport udarbejdet af Center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut. Rapporten, der bliver offentliggjort i dag, torsdag d. 26. august, viser, at det især bliver vigtigt i de kommende år at fastholde, udvikle og styrke denne position, så robotteknologi fortsat vil kunne medvirke til en øget produktivitet og konkurrenceevne og også vil kunne bidrage til den grønne omstilling i Danmark.

 

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.