ElbilerTeknologiTophistorie

Grøn omstilling kræver hurtigere batterier

Teknologisk Institut har netop indviet nyt laboratorium, der skal fremme udvikling af batteriteknologi, som kan lades hurtigere.

For at hjælpe danske og internationale virksomheden med at udvikle batteriteknologi, som kan understøtte lynhurtig opladning, har Teknologisk Institut netop åbnet FastChargeLab. Laboratoriet skal understøtte forskning, udvikling, test og validering af batterier, som kan tåle de høje strømstyrker, som hurtigladning kræver.

– FastChargeLab er en udviklingsplatform hos Teknologisk Institut, som sætter os i stand til at udvikle energilagring og anvendelse af batterisystemer, siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.

 

– Klimakrisen og den politiske krise kalder på bæredygtige lønninger. Fremtidens bæredygtige energi fra sol, vind og vand og ikke mindst Power-to-X vil stille store krav til både brugen og transporten af el. Vi går ind i en ny æra for at kunne effektivisere og opruste på el. Vi må skabe et stabilt elnet, der tager højde for de udsving, der kommer med vind og sol.

Opladningstiden skal ned

FastChargeLab  ligger på Teknologisk Institut i Aarhus. Blandt faciliteterne er der mulighed for at teste battericeller på op til 1.500 ampere og 0-6 volt. Derved kan opladning testes ved væsentligt højere strømstyrker end i dag

 

Desuden omfatter FastChargeLab flere klimakamre. Her kan batterierne testes under temperaturforhold fra minus 20 til 60 grader, og derved teste batteriers potentiale under alle klimatiske forhold. 

– Hvis eldrevne biler, trucks og entreprenørmaskiner skal kunne konkurrere med nutidens køretøjer med flydende brændstoffer, skal den effektive opladningstid sættes ned. Men det giver en række udfordringer. For eksempel kan batterierne lettere tage skade ved de høje strømstyrker som det kræver. Desuden kræver hurtigladning af batterier meget høje effekter fra elnettet, som kan sætte det lokale elnet under pres. Det er disse udfordringer, FastChargeLab skal være med til at løse, siger direktør David Tveit, Teknologisk Institut.

FastChargeLab er støttet af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP og GreenLabs DK. EUDP er en offentlig tilskudsordning under Energistyrelsen. Ordningen støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima. Nemlig at skabe vækst og arbejdspladser, øge forsyningssikkerheden og gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.