Teknologi

Telia er klar til at teste 5G i København

Den første 5G-antenne er monteret på Telias hovedkvarter på Amager. To nye testsites etableres i løbet af sommeren.

5G
5G-antennen på Telias hovedkontor i København (foto: Telia)

Teleselskabet Telia vil i løbet af sommeren gå i gang med at teste 5G i København. Den første antenne blev i slutningen af maj måned installeret på taget af Telias hovedkontor på Amager og selskabet forventer at der oprettes yderligere to testsites i løbet af sommeren. Telia planlægger at gennemføre en række tests over de kommende måneder, for at kunne vurdere 5G-teknologiens anvendelsesmuligheder.

– Vi er meget spændte på at komme i gang med at teste den næste generation af mobilnetværk. Vi planlægger en række tests, hvor vi blandt andet vil afprøve af 5G-smartphones fra forskellige producenter, fortæller Telias teknologidirektør, Henrik Kofod.

Telia kommer til at benytte 3,5 GHz-frekvensbåndet, der er blandt de udpegede pionerbånd for 5G, til de kommende tests. Frekvenserne i dét område bliver først kommercielt tilgængelige i 2020, så forsøgene bliver gennemført på tidsbegrænsede frekvenstilladelser fra Energistyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først virksomheder, så private

MERE OM SAMME EMNE:

Telia forventer at 5G-teknologien først og fremmest vil blive brugt i erhversøjemed, hvor de korte responstider, som 5G byder på, er afgørende for udviklingen af bl.a. selvkørende køretøjer og præcisionskrævende robotteknologi inden for eksempelvis produktion eller kirurgi.

Men Telia overvejer også at invitere en række privatkunder til at afprøve de løsninger og muligheder, som 5G-teknologien vil byde på for privatbrugeren via eksempelvis Fixed Wireless Access. FWA fungerer ved, brugeren modtager 5G-signalet til en indendørs wifi-router og herigennem opnår datahastigheder, som man kender fra fiberforbindelser, men uden det gravearbejde, som ellers er nødvendigt ved installation af kablede bredbåndsforbindelser.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.