Elbiler

Tesla Roadster får raketteknologi fra SpaceX

Tesla Roadster vil kunne accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på under et sekund, bekræfter Elon Musk. Og måske vil den kunne flyve ...

Tesla Roadster

Typer, der insisterer på at komme først over lysreguleringen hver eneste gang, kan godt begynde at spare op. I forbindelse med sin deltagelse i The Don Lemon Show har Elon Musk bekræftet, at Tesla Roadster vil kunne accelerere fra 0 til 100 km/t på under et sekund.

I interviewet drysser Elon Musk en masse nye oplysninger om den kommende sportsvogn, der efter planen får premiere senere i år. Han fortæller blandt andet, at den er udviklet i samarbejde med SpaceX.

– Jeg vil ikke afsløre mere end det, jeg har sagt offentligt, bortset fra at Roadsteren bliver et samarbejde mellem SpaceX og Tesla. Så du ved, du kan forvente nogle raketting der, fortalte Elon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Musk afviser heller ikke, da værten spørger, om Tesla Roadster vil kunne flyve.

– Det er måske ikke udelukket. Jeg bliver nødt til at reservere de fede ting til, når vi rent faktisk afslører det, men det bliver rigtig fedt. Den vil have noget raketteknologi i sig. Jeg tror, ​​at det virkelig er den eneste måde at lave noget, der er sejere end Cybertrucken er, er at vi kombinerer SpaceX og Tesla-teknologi for at skabe noget, der ikke engang er en bil, svarede Elon.

– Det vil være et drive-by-wire yoke-rat, og vil i bund og grund blive styret som et moderne jetfly, forklarede Elon.

MERE OM SAMME EMNE:

– Jeg tror aldrig, der er nogen, der vil lave noget som den Roadster, vi skal lave, slutter Elon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Interviewet om Tesla Roadster kan ses i videoen her.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.