Zeekr 7X er sådan en bil, der gør det lidt svært at starte nøgternt. For på papiret ligner den næsten en fejl i prislisten. Stor elektrisk SUV. 100 kWh batteri. Firehjulstræk. 646 hestekræfter. Luftundervogn. 0-100 km/t på 3,8 sekunder. Lynladning med op til 480 kW. Og en dansk startpris for topmodellen på 499.900 kroner.
Det er ikke billigt. Men i den her klasse er det tæt på frækt.
For det her er ikke en halvtam familiebil med lidt blank lak og en stor skærm. Zeekr 7X føles som en rigtig luksusbil. Den er stor, tung, stille, komfortabel og fuld af udstyr. Den vil ikke snige sig ind i premiumklassen. Den sparker døren op og spørger, hvorfor de andre tager så meget mere for det samme.
Artiklen fortsætter efter annoncen








