Mercedes-Benz tester i øjeblikket et nyt solid-state batteri, der ifølge rygter skal give en rækkevidde på over 1.000 kilometer på en enkelt opladning. Det banebrydende batteri, som de har udviklet i samarbejde med amerikanske Factorial Energy, testes nu i en modificeret EQS-sedan, og forventes på markedet lige inden 2030.
I de indledende forsøg bliver batteriets effektivitet, levetid og performance sat på prøve. EQS’en er fået et frisk pust med et opdateret batteri-hus og en innovativ “flydende” celleholder, udstyret med pneumatisk teknologi udviklet af Mercedes’ egne Formel 1-hjerner i Brixworth. Denne smarte løsning hjælper med at holde batteriets indre materialer i skak under både opladning og afladning – en opfindsom metode, der lover både bedre stabilitet og længere levetid.
Lang rækkevidde og fleksible muligheder
Selvom de fulde tekniske detaljer endnu er hemmelige, siger Mercedes til britiske AutoCar, at den nuværende 12-moduls batteripakke i EQS’en kan tilpasses på utallige måder. Med den nye teknologi forventes en stigning i rækkevidden på op mod 25 procent i forhold til et traditionelt lithium-ion batteri – hvilket betyder, at den nuværende EQS 450+ med sin 118 kWh pakke (og en WLTP-rækkevidde på cirka 822 kilometer) kan se frem til at ramme over 1.000 kilometer i den virkelige køreverden.
Artiklen fortsætter efter annoncen


