Elektronik

Tilbage til Westworld – her er sæson to-traileren

Westworld
Bernard med ny legekammerat ...

Skal man tage den netop slupne trailer til Westworld sæson to for gode varer, så bliver det en brutal omgang. Traileren blev vist under Super Bowl og serien rammer streamingtjenesten den 22. april. Det er første gang i 20 år, at HBO viser en reklame under Super Bowl.

MERE OM SAMME EMNE:

Slutningen af sæson et varslede store ændringer i forlystelsesparken, hvor visse af robotterne – kaldet hosts – fik evne til at føle – og dermed lysten til hævn. Blodtørsten er tydelig i traileren, hvor en flok bissende robotkvæg mejer sikkerhedsvagter ned. I en anden scene tortureres en af ingeniørerne. Og så er der et par glimt af Bernard Lowes (Jeffrey Wright) nye legekammerat – noget der ligner en halvfærdig host, men i live. Tjek billedet herunder.

Westworld
Bernard med ny legekammerat …

Med HBO’s beslutning om at skyde den sidste sæson af Game Of Thrones til 2019, bliver Westworld den store serie på HBO i år. Vi glæder os …

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.