Rigmanden der vil være præsident, Donald Trump, har ikke meget til overs for Apples bekymringer for brugernes sikkerhed. I et interview med den amerikanske tv-kanal Fox rasede han i aftes over, at Apple nægter at indbygge en bagdør i iPhone-operativsystemet, så FBI kan få adgang til brugernes data.
Læs også: Apple går i krig mod den amerikanske regering
Helt specifikt ønsker FBI at få adgang til en iPhone, der har tilhørt en af de personer, der stod bag San Bernadino-massakren, hvor 14 mennesker blev dræbt i januar måned. Men Apple er modstræbende fordi, de mener, at løsningen vil gøre det teoretisk muligt for FBI derefter at tilgå data på samtlige iPhones i verden. Det er simplethen en anslag mod den personlige frihed, argumenter Apple-bossen Tim Cook i et åbent brev.
Artiklen fortsætter efter annoncen

