BMW har selv bygget spændingen op omkring Neue Klasse i månedsvis. Det er mærkets nye generation af elbiler, og BMW i3 bliver den anden model i familien efter iX3. Derfor er timingen også ekstra pinlig: Få dage før den officielle designpremiere dukkede billeder af bilen op online, angiveligt fordi en planlagt videopræsentation eller tilhørende materiale blev synligt for tidligt.
Og hvis billederne holder stik, er der ikke tale om en lille forsmag. Det ligner i praksis hele designet.
Den nye BMW i3 ser ud til at læne sig meget tæt op ad Vision Neue Klasse-konceptet, men i en mere produktionsklar udgave. Fronten får et markant nyt BMW-ansigt, hvor de klassiske nyregriller er gjort smallere og trukket ud på tværs af fronten. Lygterne er integreret i det samlede udtryk, og bilen får de rene flader og skarpe linjer, som BMW allerede har varslet som kernen i Neue Klasse-designsproget.
Artiklen fortsætter efter annoncen




