Teknologi

USA løsner grebet om Huawei

Den amerikanske regering vil lempe på handelsforbuddet mod Huawei, så enkelte amerikanske vil kunne handle med den kinesiske gigant igen.

Huawei

Ifølge den amerikanske avis New York Times vil de amerikanske myndigheder snart tillade enkelte virksomheder at sælge produkter til Huawei igen. Huawei har siden maj måned været på den sorte liste over virksomheder, som amerikanske virksomheder ikke må sælge teknologi til. 

Ifølge avisen har USA’s regering allerede givet handelsministeriet godkendelse til at begynde at udstede licenserne. Det vil dog næppe løse Huaweis Android-problem, da tilladelserne kun vil blive givet til selskaber, der eksporterer ikke-følsomme produkter.

MERE OM SAMME EMNE:

Selv om forbuddet teknisk ikke er trådt i kraft, på grund af midlertidige udskydelser, har Huawei været nødt til at lancere sit seneste mobile flagskib, Mate 30, i en forkrøblet udgave uden apps og tjenester fra Google – uden Gmail, Google Maps eller endog Google Play Store.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Huawei havnede på den sorte liste, da handelsforhandlinger mellem USA og Kina brød sammen. Forhandlingerne mellem de to parter blev genoptaget torsdag. Et faktum der uden tvivl har direkte indflydelse på de nye vinde fra Trumps adminstration …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.