Topchefen fra Volkswagen, Herbert Diess, følger nu efter både Volvo, japanske ingeniører og andre konkurrenter og indrømmer, at Tesla har et betydeligt forspring, når det kommer til både software og selvkørende funktioner.
Det tyske magasin Automobilwoche har fået fingrene i intern mailkommunikation, hvor Vokswagen-bossen taler om software og indrømmer, at Tesla er langt foran både VW og ”enhver anden bilproducent”. I mailen skriver Diess også, at Tesla giver ham ”hovedpine”.
Han skriver, at kunderne lader til at elske Teslas dybe softwareintegration, der rummer funktioner der blandt andet kan kontrollere køretøjet og opbygge brugeroplevelsen omkring skærmen i bilen via mobiltelefonen. Men det, der virkelig giver Herbert Diess hovedpine, er Teslas brug af softwaren i deres Autopilot-program:
Artiklen fortsætter efter annoncen

