Så er der kommet tal for elbilsalget herhjemme i maj måned – og Volkswagen fortsætter med at dominere listen over top 10 elbiler. Ikke alene napper Volkswagen ID.4 og ID.3 endnu en gang de to toppladser. Men kigger man på Volkswagen Group som helhed, har de seks af de ti bedst sælgende elbiler i maj måned.
Efter januar og februars lidt sløje elbilsalg, er der kommet mere gang i elbilsalget de seneste måneder. 1.153 nye elbiler kom ud at køre i maj, hvilket svarer til 6,9 procent af alle nye biler. Til sammenligning udgjorde elbilerne 3,3 procent af nyregistreringer i maj sidste år, hvor 374 elbiler fik plader på for første gang.
I årets første fem måneder er der i alt blevet indregistreret 5.153 nye elbiler. Det er en stigning på 78,8 procent i forhold til samme periode sidste år. Elbilerne har dermed udgjort 6,8 procent af nyregistreringerne år-til-dato, hvilket er en stigning på 2,7 procentpoint i forhold til de første fem måneder sidste år.
Artiklen fortsætter efter annoncen

