Volkswagens elektriske modeller har siden introduktionen af MEB-platformen haft betegnelsen “ID”. Men nu skifter det. Ifølge Volkswagens salgsdirektør, Martin Sander, vil kommende elbiler fra mærket få “rigtige navne” og dermed tage afsked med ID-betegnelsen, som har præget koncernens elbilstrategi siden 2019.
Det er især to kommende modeller, der markerer skiftet. Når ID.2all og ID.Every1 går i serieproduktion, i henholdsvis 2026 og 2027, vil de hedde noget helt andet. Hvad det bliver, vil Volkswagen dog først afsløre tættere på lanceringen.
– Vi vil annoncere navnene, når tiden er inde, siger Sander i et interview med det tyske medie Auto & Wirtschaft.
Artiklen fortsætter efter annoncen

