Volkswagen er i gang med at tage næste skridt mod en fremtid, hvor elbiler ikke blot kører fra A til B, men også fungerer som små, mobile powerbanks til hjemmet og elnettet. I Sverige har bilproducenten netop skudt gang i et større pilotprojekt, hvor 200 installationer af såkaldt V2G-teknologi (Vehicle-to-Grid) skal testes i samarbejde med Vattenfall, Energy Bank og ladeteknologifirmaet Ambibox.
Projektet bygger videre på erfaringer fra et flerårigt forsøg i boligforeningen Stenberg i Hudiksvall, hvor Volkswagen siden 2021 har testet tovejsladning med sine ID.-modeller. I forsøget blev bilens batteri brugt til at lagre energi fra solceller og afhjælpe elforbrugets spidsbelastninger i bygningen.
Ifølge Volkswagen er samtlige ID-modeller med 77 kWh batteri eller større allerede klargjort til V2G-teknologien – og i november 2024 blev de første biler godkendt til at deltage i Svenska Kraftnäts frekvensmarkeder, som det første køretøjssystem i sin klasse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

