Volvo Cars trækker nu stikket på sin egen batterisatsning i Göteborg – i hvert fald midlertidigt. Samtlige ansatte i selskabet Novo Energy er blevet opsagt, efter at bilproducenten ikke har kunnet finde en ny teknologipartner til projektet. I alt mister 75 medarbejdere deres job.
Batterifabrikken i Torslanda blev oprindeligt planlagt som et fælles projekt mellem Volvo Cars og batteriproducenten Northvolt. De to parter oprettede selskabet Novo Energy med ambitionen om at producere batterier til Volvos kommende elbiler tæt på hovedproduktionen i Göteborg. Men da Northvolt gik konkurs i 2024, overtog Volvo Cars ejerskabet alene – og siden har jagten på en ny partner været forgæves.
Uden en ekstern teknologipartner kan Novo Energy ikke fortsætte driften som planlagt. Derfor har Volvo Cars valgt at lukke aktiviteterne og opsige hele medarbejderstaben. Beslutningen er ifølge bilproducenten truffet af nødvendighed, ikke af lyst.
Artiklen fortsætter efter annoncen

