Volvo har et ry for at bygge sikre biler – og det er en arv, de tager seriøst. Sidste år genopfandt de sikkerhedsselen, nu er de klar med en ny ide, der kan gøre fremtidens biler mere sikre i de ulykker, der ikke sker helt efter bogen. Denne gang er det airbagen, der får en Volvo-ficering.
Airbags er en af bilens vigtigste sikkerhedsopfindelser. De redder liv, men de er ikke perfekte. Når en bil rammes hårdt, handler det ikke kun om at stoppe kroppen. Det handler også om, hvordan hoved, nakke og overkrop bevæger sig i det splitsekund, hvor ulykken sker. Her har Volvo nu fået en idé, der lyder næsten banal – men kan vise sig at være vigtig: En airbag med forskellig friktion alt efter, hvilken vej hovedet bevæger sig.
Ifølge et nyt patent fra Volvo Cars skal airbaggen have såkaldte “rettede glideegenskaber”. Kort fortalt betyder det, at hovedet lettere kan glide opad eller fremad på airbaggen, så nakken ikke bremses for voldsomt. Men hvis hovedet bevæger sig sidelæns mod kanten af airbaggen, skal overfladen yde mere modstand.
Artiklen fortsætter efter annoncen


