×
ElbilerTophistorie

Volvo trækker sig fra Polestar

Presset på Polestar øges efter at Volvo Cars har meldt ud, at de ikke længere vil yde finansiering til selskabet.

Volvo Cars vil ikke længere poste penge i Polestar. I stedet overdrages ansvaret for mærkets fremtid nu helt og holdent til kinesiske Geely. Volvos engagement i bilmærket er blevet kritiseret af analytikere, der mener, at det trækker for meget på Volvos egne ressourcer.

Meddelelsen kommer blot en uges tid efter, at den svenske storbank Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) nedskrev Polestars værdi til 0 kroner.

Selv om Volvos beslutning sætter pres på Polestar, har kinesiske Geely meddelt, at de forbereder sig på at yde mere finansiering til det lidende elbilmærke. Det bliver også nødvendigt, for analytikere hos Bernstein vurderer, at selskabet har behov for en indsprøjtning på 1 milliard dollars – knapt 7 milliarder kroner – for at holde selskabet flydende.

Polestar sagde i sidste uge, at de planlægger at nedlægge omkring 450 arbejdspladser globalt, på grund af “udfordrende markedsforhold”. Det svarer til omkring 15 procent af arbejdsstyrken.

Volvo Cars ejer omkring 48 procent af aktierne i Polestar og det vil der angiveligt ikke blive ændret på, selv om pengekassen nu smækkes i.

En pudsig detalje er, at Geely, der nu selv må holde hånden under Polestar, også ejer Volvo Cars.

Så sent som onsdag i denne uge meddelte selskabet, at deres tredje elbil nu er sat til solgt i Europa.

Læs mere: Danske priser på Polestar 4.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.