VW klar med danske priser på ID.Cross

Volkswagens nye elektriske mini-SUV bliver billigere end ventet. Men den lave startpris kommer med et lille batteri – og den billigste udgave lader vente på sig.

Volkswagen har sat danske priser på den nye ID.Cross, der bliver mærkets nye elektriske mini-SUV og afløser for T-Cross. Prisen starter ved 209.995 kroner, og dermed lægger VW sig direkte ind i den del af elbilmarkedet, hvor konkurrencen lige nu er benhård.

Men som altid gemmer der sig et “men” bag den skarpe pris.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Den billigste ID.Cross Trend får et batteri på 37 kWh, 116 hk og en forventet WLTP-rækkevidde på omkring 315 kilometer. Det lyder fornuftigt til bykørsel og pendling, men det er næppe udgaven til dem, der ofte kører langt på motorvej. Samtidig kan netop basismodellen først leveres fra januar 2027.

De første biler kommer til Danmark i november, men her er det de dyrere udgaver med 52 kWh-batteri, 211 hk og op til 426 kilometers WLTP-rækkevidde, der er mest interessante. Life-udgaven starter ved 249.995 kroner, mens de særligt udstyrede Launch Edition-modeller lander på henholdsvis 259.995 og 279.995 kroner.

ID.Cross TrendID.Cross LifeID.Cross Life Launch EditionID.Cross StyleID.Cross Style Launch Edition
Pris209.995 kr.249.995 kr.259.995 kr.269.995 kr.279.995 kr.
Batteri37 kWh52 kWh52 kWh52 kWh52 kWh
Rækkeviddeca. 315 km426 km426 km426 km426 km
Motor116 hk211 hk211 hk211 hk211 hk
0-100 km/t11,0 sek.7,4 sek.7,4 sek.7,4 sek.7,4 sek.
Topfart150 km/t160 km/t160 km/t160 km/t160 km/t
Ladeeffekt (AC/DC)11 kW / 90 kW11 kW / 105 kW11 kW / 105 kW11 kW / 105 kW11 kW / 105 kW
10-80% ladetid27 min.24 min.24 min.24 min.24 min.
V2LNejJa, op til 3,6 kWJa, op til 3,6 kWJa, op til 3,6 kWJa, op til 3,6 kW
TrækvægtIkke oplystOp til 1.200 kgOp til 1.200 kgOp til 1.200 kgOp til 1.200 kg
Særligt udstyrBilligste udgave, lille batteri18” alufælge, 2-zonet klima, ACC, bakkameraLife + LED Matrix, nøglefri adgang/start, Travel AssistLED Matrix, 3D LED-baglygter, oplyste VW-logoer, nøglefri adgang/startStyle + navigation, aftageligt anhængertræk, Travel Assist, 360° kamera, Park Assist Pro
LeveringFra januar 2027Fra novemberFra novemberFra novemberFra november

Volkswagen forsøger tydeligvis at give ID.Cross et mere eksklusivt præg, end størrelsen antyder. Bilen får 475 liter bagagerum, en lille frunk på 22 liter, mulighed for anhængertræk og op til 1.200 kilo trækvægt i udgaverne med det store batteri. Derudover lokker VW med udstyr som matrix-LED, Travel Assist, 360-graders kamera, Park Assist Pro og i de dyrere versioner navigation og mere komfortudstyr.

Topchef Thomas Schäfer kalder ID.Cross for en bil med “teknologisk ekspertise, stilrent design, gennemtænkte løsninger samt ægte allround-egenskaber” i et prisattraktivt segment. Det er store ord for en bil i miniklassen, men ambitionen er tydelig: Volkswagen vil gøre elbilen mere folkelig igen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

På ladefronten er ID.Cross dog ikke nogen revolution. Det lille 37 kWh-batteri kan lynlade med op til 90 kW, mens 52 kWh-udgaven topper ved 105 kW. Volkswagen oplyser en ladetid fra 10 til 80 procent på cirka 27 minutter for den lille udgave og 24 minutter for den store. Det er brugbart, men ikke klassens mest imponerende tal.

Til gengæld kan ID.Cross blive en vigtig model for VW i Danmark. Den rammer et prispunkt, hvor mange familier og pendlere leder efter en praktisk elbil, der ikke koster over 300.000 kroner. Spørgsmålet er bare, om danskerne vil gå efter den billige udgave med lille batteri – eller ende med at vælge de dyrere versioner, hvor prisen hurtigt bliver mindre opsigtsvækkende.

ID.Cross er bygget på præcis samme platform som den kommende ID.Polo.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.