Teknologi

Walmart sagsøger Tesla efter brande i solcelletag

Butikskæden vil have Tesla til at fjerne sit solcelletag fra 240 butikker efter adskillige tilfælde af brand og misvedligehold.

solcellesag

Supermarkedskæden Walmart har sagsøgt Tesla med påstand om, at solcellepaneler leveret af Elon Musks selskab er ansvarlige for opståede brande i syv af Walmarts butikker. I sagsanlægget anklages Solar City for et kontraktbrud, der skyldes ”flere år med forsømmelighed og manglende evne til at leve op til industristandarderne”. 

Wallmart købte solpanelerne hos Solar City inden det blev overtaget af Tesla i 2010 og fik installeret solcelletag på hundredevis af butikker rundt om i USA. 

Solcelletagene er ifølge sagsanlægget skyld i syv tilfælde af brand i supermarkedskædens butikker; en i 2012, en i 2016, en yderligere i 2017 og tre brande i første halvdel af 2018. Hændelser, der fik Tesla til at slukke for solcelle-anlæggene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Af frygt for både kundernes og de ansattes sikkerhed, og med et ønske om at undgå yderligere skader på bygninger, forlangte Walmart den 31 maj 2018, at Tesla frakoblede alle de solpaneler som Tesla havde installeret på Walmarts bygninger”, hedder det i anklagen.

MERE OM SAMME EMNE:

Walmart kræver nu, at Tesla betaler de 8,2 mio. dollars som skaderne har kostet, samtidig med at Tesla skal fjerne solcelletage på alle 240 butikker.

Tesla har ikke kommenteret anklagerne. Til gengæld indledte Elon Musk i starten af ugen et forsøg på at puste nyt liv i salget af sit solcelletag, ved at gøre det det muligt at leje taget i stedet for at købe det.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.