Teknologi

Yousee Musik er tilbage i Sonos app’en

Sonos-brugere med Yousee Musik kan ånde lettet op. Med den seneste opdatering er musiktjenesten tilbage i udskældte Sonos-app.

Sonos

Lige siden Sonos opdaterede sin app for knapt en måned siden, har den været ramt af fejl og mangler. En af dem har haft betydning for mange danskere – nemlig ødelagt integration med Yousee Musik.

Problemet har naturligvis også ramt abonnenter på Telmore Musik, der grundlæggende er den samme tjeneste, bare med andet navn.

Opdateringerne har flydt i lind strøm siden de nye app blev lanceret, men først nu, en måned senere, er Sonos klar med hjælp til abonnenter på de danske musiktjenester. I den seneste opdatering, der udkom sent i aftes, burde problemet være fixet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til, at det har taget så længe, er, at Sonos har måttet arbejde sammen med Yousee Musik om at identificere og løse problemet.

Læs mere: Ny Sonos app skaber shitstorm.

Har man fortsat problemer med at tilgå musiktjenesterne, skal man gå ind i Sonos app’en, fjerne tilknytningen til tjenesten og oprette tilknytningen igen. Det burde klare ærterne.

Siden den nye app kom ud til brugerne, har programmørerne hos Sonos arbejdet i døgndrift for at rette fejl. Blandt de funktioner, der var forsvundet med den nye Sonos app, var muligheden for at oprette alarmer og søvntimere. Der var heller ikke mulighed for lokal musikbiblioteksstyring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Manglerne skabte ramaskrig fra brugerne, hvilket fik Sonos til at oprette en speciel supportside, hvor de oplyser om fejl og mangler og en tidsplan for, hvornår de forventes at blive rettet.

Læs også: Sonos Ace anmeldelse – rammer plet.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.