TDC Group går sammen med Modern Times Group MTG og i et samlet selskab, der skal være en ny skandinavisk underholdningskæmpe. MTG ejer blandt andet tv-kanalen TV3 og streamingtjenesten Viaplay, mens TDC Group bringer både kabeltv-selskabet Yousee og operatører som Telmore og Fullrate ind i partnerskabet.
Første af sin slags i Europa
Ifølge parterne vil det give mere indhold, der skal kunne tiltrække og fastholde kunder. TDC – og i særdeleshed Yousee – har i årevis haft det mere end svært, i et marked der fjerner sig hurtigt fra de traditionelle kabel-tv-løsninger.
“Vi vil få mulighed for at tilbyde de nordiske forbrugere endnu mere attraktivt indhold samt at skabe den næste generation af underholdningsprodukter. Selskabet vil være det første af sin slags i Europa,” siger TDC’s koncernchef, Pernille Erenbjerg, i en pressemeddelelse. Hun fortsætter som direktør for det nye selskab, mens MTG’s Anders Jensen bliver vicekoncernchef.
Artiklen fortsætter efter annoncen

