×
Streaming

Yousee Xee – danskerne får ny tv-kanal

Yousee lancerer sin egen tv-kanal, Yousee Xee, der skal kombinerere flow-tv og streaming.

Til januar tænder Yousee for sin helt egen tv-kanal med navnet Yousee Xee. Kanalen bliver samlingspunktet for både YouSee’s anmelderroste og egenproducerede danske programmer og nye, populære amerikanske serier fra FOX, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Xee er en kombination af X i FOX og ee i YouSee og repræsenterer dermed vores unikke partnerskab, som jeg ser som kanalens helt store styrke. Ved at kombinere det særlige danske indhold fra YouSee med prisvindende amerikanske serier fra Fox kan vi sammensætte en unik kanal til alle vores tv-kunder, siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee.

Pil Gundelach Brandstrup bliver kanalchef på Yousee Xee.

Kanalchefen på Xee bliver 44-årige Pil Gundelach Brandstrup, der i de sidste fem år har haft ansvaret for DR1 og en del af årene også DR3, DR Ramasjang og DR Ultra.

Pil Gundelach Brandstrup starter hos Xee i februar 2019 og får sammen med chefredaktør Linda Etgar, der har en baggrund hos BBC og nu er ansvarlig for det danskproducerede indhold, en hovedrolle i det team, der skal drive tv-og streamingkanalen fremadrettet, skriver Yousee.

–Vi står midt i en brydningstid på mediemarkedet, og det er utroligt spændende at skulle stå i spidsen for en så banebrydende og unik konstellation i dansk tv. Jeg glæder jeg mig helt enormt til at skulle udvikle en kanalprofil, hvor både tv-kanalen og streaminguniverset får den helt rette kombination af unikt, lokalt produceret indhold fra YouSee og spændende amerikanske serier fra Fox, siger Pil Gundelach Brandstrup.

Det bliver interessant at følge, om den nye kanal kan være med til at vende skuden for Yousee, der bløder kunder i disse år. Sidste år valgte voldsomme 81.000 af selskabets kunder enten at skifte selskab eller springe ud som kabelklippere. I februar havde Yousee 1,3 millioner kabel-tv-kunder, men ifølge den nye pressemeddelelse er tallet nu nede på 1,2 millioner. Et brutalt fald, hvis tallene står til troende.

Xee vil være tilgængelig for alle YouSee’s tv-kunder som både tv-kanal og via streaming fra web, app eller tv-boks. Finansieringen skal delvis hentes hjem via reklamer.

Vil du have flere nyheder om Yousee direkte i dit nyhedsfeed, så giv os et Like på vores Facebook-side!

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.