×
Streaming

Gaveregn over Yousee-kunder fortsætter med gratis film

Fra og med i dag kan tv-kunder hos Yousee streame gratis film, takket være et samarbejde med Nordisk Film.

Der er åbenbart ingen ende på gaveregnen over Yousee-kunder i disse uger. I påsken fik tv-kunderne gratis 50 ekstra kanaler at bruge tiden på og for bare et par dage siden meddelte Yousee, at mobildata vil være gratis frem til 30. september. I dag indledes så et nyt samarbejde med Nordisk Film, der betyder, at tv-kunderne fodres med gratis film.

 Aftalen omfatter til en start bl.a. Klovn The Final samt internationale storfilm som 1917 og Knives Out, men skydes i dag i gang med action-thrilleren Angel Has Fallen og gyser-dramaet Midsommar. Filmene følger gratis med, hvis man har mindst en grundpakke hos Yousee.

– Vi har glædet os til samarbejdet med Nordisk Film og er glade for, at vores tv-kunder nu vil være de første til at kunne streame en lang række danske og internationale storfilm. Der sker store ændringer på det danske mediemarked i disse år, og vi er glade for, at vi via samarbejdet med Nordisk Film kan være med til at sikre en endnu bredere adgang til både danske og internationale premierefilm, siger Jacob Mortensen, direktør i YouSee, i en pressemeddelelse og tilføjer, at YouSee med den nye aftale også vil have tv-premiere på danske film på Xee.

Samarbejdet mellem YouSee og Nordisk Film strækker sig over tre år og giver bl.a. YouSee’s tv-kunder mulighed for at streame danske film som Klovn The Final og senere Marco effekten samt internationale film som 1917Knives Out og Chaos Walking, når de har haft premiere i biografen og været tilgængelige som digitalt køb og leje.

Den 1. maj har de to første film fra Nordisk Film premiere hos YouSee, nemlig action-thrilleren Angel Has Fallen og gyser-dramaet Midsommar.

Filmene kan streames via tv-boksen, YouSee Tv & Film-appen og tv.yousee.dk.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.