Voksne danskere har en nærmest umættelig appetit efter mere skærm. 34 procent spiller digitale spil hver dag. 27 procent streamer film eller serier fra en streamingtjeneste hver dag, og 23 procent ser traditionelt flow-tv. Det viser Deloittes nye undersøgelse Digital Consumer Trends 2022.
– Det er opsigtsvækkende, at både gaming, streaming og flow-tv er i fremgang blandt danskerne. Pandemiens nedlukninger er et overstået kapitel, men selv om vi i dag kan bevæge os frit omkring og deltage i fysiske og sociale arrangementer, som det passer os, stiger vores forbrug af skærmbaseret underholdning, siger partner Frederik Behnk fra Deloitte.
– Hvor man kunne antage, at streamingtjenesternes popularitet ville gå ud over den traditionelle tv-broadcasting, peger undersøgelsen på det modsatte. Begge typer skærmunderholdning er faktisk i vækst, fortæller Frederik Behnk.
Artiklen fortsætter efter annoncen

