×
StreamingTophistorie

21 gratis James Bond-film på Youtube (i USA)

Hvis du bor i USA - eller har en VPN – kan du streame 21 James Bond-film fuldstændig gratis på Youtube. Med reklamer, forstås.

Her er en ide til en pakkekalender til dig selv. En James Bond-film på tv’et hver aften frem juleaften. Youtube har, af uvisse grunde, lagt hele 21 James Bond-film ud på tjenesten, hvor de kan ses helt gratis, hvis man accepterer reklamer. Altså desværre kun for personer, der opholder sig i USA. Eller som har en VPN-forbindelse …

Det er ikke helt kosher at bruge VPN, men der er absolut intet ulovligt i det og de er nemme at installere. Dog skal der helst betales, hvis man vil have garanti for en ordentlig forbindelse. Filmene kan tilgås her.

Langt størstedelen af 007-filmene er tilgængelige – alle Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore og Timothy Dalton-filmene er der. Dog er billedet øverst lidt misvisende, for Daniel Craigs film er der ikke. Der mangler også en enkelt med Pierce Brosnan (Die Another Day).

Filmene er tilgængelige på YouTube indtil slutningen af december, hvor de pilles ned igen.

Årsagen til James Bond-bonanza? Den er uvis, men et gæt er, at det er rigtig god marketing for 007-brandet, nu hvor den nye film er udskudt igen, igen. Det er også værd at bemærke, at samtlige tilgængelige film er optaget og udsendt inden år 2000, så MGM har sandsynligvis allerede tjent gode penge på dem – og reklameindtægterne fra Youtube er sikkert en fin ekstraindtægt.

Andre af James Bond-filmene er lagt ud på tjenesterne Peacock og PlutoTV, som vi ikke så nemt kan få adgang til.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.