×
Apple TV+StreamingTophistorie

Apple forhandler om at købe James Bond: No Time to Die

James Bond: No Time to Die kan ende med aldrig at komme i biografen - Apple TV+ er favorit til at købe filmen

Coronapandemien har gjort livet surt for stort set alle biografer verden over – og især har udsættelsen af premieren på James Bond: No Time to Die givet økonomisk hovedpine hos mange. Det er endda kommet så vidt, at flere biografer er lukket fordi James Bond filmens premiere er blevet udskudt flere gange. Nu kan det ende med, at filmen slet ikke kommer på det store lærred.

Apple forhandler med MGM om James Bond: No Time to Die

Nu skriver Binged, et amerikansk site med streamingnyheder, at MGM nu overvejer – faktisk er tvunget til – at sælge filmen til højstbydende. En så dyrt produceret film laver et ganske gedigent hul i et studies likvide midler, når den bare ligger på en reol – derfor har MGM altså i stilhed været på runde til de mulige købere. Og den mest sandsynlige er, ifølge Binged, altså Apple. Apple har uden tvivl midlerne til at købe filmen, og deres indtog på streamingmarkedet har indtil videre ikke just været en kæmpe succes, omend de får ros for kvaliteten på indholdet. De mangler dog stadig volumen og et par store hits – hvilket formentlig også var grunden til, at de købte Greyhound, krigsfilmen med Tom Hanks, da det stod klart at den ikke ville kunne få premiere i biograferne. Og nu ser det så ud til, at det samme kan ske for James Bond: No Time to Die.

Netflix er også med

Udover Apple er Netflix også stadig med i kapløbet om at få fat i den engelske superspion – og selv om deres kasse er betydeligt mindre, vil filmen nå væsentlig bredere ud, hvis det er Netflix der ender med retten til at vise No Time to Die, fremfor Apple TV+.

No Time to Die skulle have haft premiere i April I år, men blev udsat til oktober på grund af coronapandemien. For nylig blev den altså så udsat igen, og nu er filmen altså til salg.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.