×
ElbilerTophistorie

6 nye Mercedes-elbiler de næste to år

Mercedes-Benz har afsløret adskillige protyper på kommende elbiler. I løbet af de næste to år kommer der seks nye elektriske modeller.

I oktober lancerede Mercedes-Benz sin Electric First strategi, og man må sige at de tager den alvorligt. Inden for de næste to år planlægger tyskerne at sende hele seks nye elbiler i produktion. Prototyperne på tre af dem er endda så langt fremme, at Mercedes-Benz kan vise dem frem for offentligheden. Se billeder længere nede i artiklen.

I skrivende stund har Mercedes-Benz sendt to elbiler på markedet, nemlig SUV’en EQC, der med 176 solgte eksemplarer herhjemme er en … lunken succes, samt “minibussen” EQV, der lige er rullet ud til forhandlerne.

Men de kommende år sker der ting og sager. I en pressemeddelelse fortæller Mercedes-Benz, at de planlægger at sende hele seks nye modeller i EQ-familien i produktion i 2021 og 2022, nemlig:

  • EQS – en luksus sedan (første halvdel af 2021).
  • EQA – en kompakt SUV (i 2021)
  • EQB – endnu en kompakt SUV (2021)
  • EQE – en business sedan (2021)
  • SUV-varianter af EQS og EQE (2022)

Det vides ikke om alle modeller kommer til Danmark – eller Europa. Eksempelvis skal kun EQS og EQA samles i Tyskland; resten samles i Kina eller USA.

– Med sin ‘Electric First’-strategi er Mercedes-Benz på vej mod CO2-neutralitet. Vores køretøjsportefølje bliver elektrisk og dermed også vores globale produktionsnetværk med køretøjs- og batterifabrikker. Vi agter at være førende inden for e-mobilitet og især fokusere på batteriteknologi. Vi har en omfattende tilgang, der spænder fra forskning og udvikling til produktion, fortæller Markus Schäfer i forbindelse med annonceringen.

Mercedes-Benz har også tidligere annonceret sit eget proprietære MB.OS-operativsystem, en softwareplatform, der vil blive udviklet internt og rullet ud i 2024, hvilket muliggør hyppige Over The Air-softwareopdateringer, som Tesla har gjort til standard.

I forbindelse med nyheden har Mercedes-Benz udsendt en række billeder af de seneste præ-produktionsmodeller af de elektriske biler – dog stadig camoufleret. Klik for at forstørre …

Mercedes-Benz EQS

Mercedes-Benz EQB

Mercedes Benz EQA

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.