
Mercedes er kommet lidt sent igang med at producere elbiler – men nu lader det til, at de har fået blod på tanden. De har tidligere lanceret deres elektriske EQC, en SUV, og præsenteret deres EQS der er en sedan – men nu har de så annonceret planer for en virkelig kraftkarl af en AMG udgave af den sidstnævnte med hele 600 hestekræfter. Den “normale” udgave af EQS har “kun” 350 kW eller ca. 470 heste.
Næsten som en Tesla
På trods af de imponerende mange heste vil den kommende AMG version ikke komme helt op på siden af de mest voldsomme versioner af Teslas Model S. Men de to motorer i AMG’en er dog formentlig kraftige nok til at de flestes lyst efter fart og accelleration burde blive opfyldt.
De første versioner af EQS ventes i produktion i løbet af næste år – og de kommende ejere vil kunne forvente levering engang i første kvartal af 2022.
Herunder billeder af den kommende EQS – bemærk dog, at produktionsudgaven kan se anderledes ud, omend Mercedes har bekræftet at billederne her ligger ret tæt på den endelige udgave.
Du kan læse mere om Mercedes EQC her, hvis du er på jagt efter en luksus SUV.