Teknologi

Spar Nord dropper Dankortet

Nordjyske Spar Nord dropper Dankortet til fordel for udenlandske kreditkort og kan starte en lavine.

dropper dankortet

Med 40 år på bagen er Dankort ved at have udspillet sin rolle. Det mener den nordjyske bank Spar Nord, der har valgt at de dropper Dankortet. Fremover kan kunderne ikke få Visadankort. I stedet må de vælge mellem et “rent” Visakort eller et Mastercard.

– Det handler om at stille vores kunder bedst i forhold til deres behov og sikkerhed, og det mener vi, at vi gør med vores nuværende udbud af betalingskort, skriver kommunikationschef hos Spar Nord Neel. E. Rosenberg i en mail til Finans.dk.

Ud over sikkerheden handler det, ifølge banken, også om, at der er større innovationsmuligheder på de internationale betalingskort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dankort blev lanceret i 1983 og med lanceringen fik danskerne et alternativ til kontanter, check og udenlandske kort. Visadankortet kom til i 1988.

I 2015 blev det muligt at betale kontaktløst med Dankort og siden er det gået stærkt med alternativer. Apple Pay åbnede ballet i 2017 og siden er også Google Pay kommet til landet.

Dankortet er svært presset af alternativerne. Således lukkede Nets for Dankort-app’en allerede i oktober sidste år.

MERE OM SAMME EMNE:

Spar Nords beslutning om at de dropper Dankortet overrasker ikke Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS. Han mener, at tiden er løbet fra Dankortet og at andre danske banker snart følger trop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere: NETS lukker Dankort-app.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.