Bilorganisationer vil indføre kørselsafgifter

Det er ikke første gang, roadpricing har været på bordet. I 2011 og 20212 gik der en livlig diskussion om en betalingsring om København, som det kostede penge at køre ind i, stillet som et forslag af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre.

Forslaget om betaligsringen blev skrottet efter massiv kritik. Blandt andet fordi man frygtede, at trængselsproblemerne blev flyttet fra hovedstaden til forstæderne.

“I dag kan meget lade sig gøre, som ikke var muligt, da debatten om betalingsringen sidst rasede. Vi kan i dag lave intelligente og gennemskuelige systemer, og indtægterne fra en kørselsafgift kan bruges til at reducere andre afgifter,” skriver De Danske Bilimportører.

– Indtægterne fra en fremtidig kørselsafgift bør for eksempel bruges til at afskaffe registreringsafgiften på biler i Danmark. Det vil sætte ekstra fart på den grønne omstilling samt betyde mere sikkerhed i bilerne, da sikkerhedsudstyr i dag beskattes med op til 150 procent, siger Mads Rørvig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herunder de fire forslag fra FDM, DI Transport, De Danske Bilimportører og Bilbranchen:

1. SAMMENHÆNG MELLEM MÅL OG MIDDEL

Ideelt set bør hovedformålet med en kørselsafgift være at reducere trængsel. Et muligt underliggende formål kan være at adressere de øvrige eksterne omkostninger som kørslen medfører. Konkret foreslår vi tre håndtag, der målrettes til hver sin udfordring. Kørselsafgifter bør målrettes kørslen, samtidigt med at eksisterende bilafgifter på køb frafalder. Hensyn til klimapåvirkning reguleres gennem differentierede afgifter på ejerskab og drivmidler. Endeligt kan miljøzoner og lignende tiltag håndtere lokale miljøhensyn. Kørselsafgifterne bør differentieres for
at opnå den ønskede effekt om mindsket trængsel

2. ENKELTHED OG TRANSPARENS I AFGIFTSSYSTEMET

Det nye afgiftssystem bør udnytte velkendt teknologi for at gøre det nemt og fleksibelt for trafikanterne at betale og administrere deres kørselsafgifter. Under et principielt ønske om enkelhed, bør differentieringen baseres ud fra tidspunkt og sted for brug samt evt. få andre parametre. Brugen af særlige hensyn og undtagelser bør generelt minimeres. Der bør være åbenhed om og inddragelse i udviklingen af det nye afgiftssystem, samt bred dialog med interessenter om formål og effekt af de nye principper. Dette for at sikre, at systemet er forståeligt, retfærdigt og bredt accepteret. Der er en grundlæggende modsætning mellem ønsket om enkelthed og indførsel af særlige hensyn. Vi prioriterer her ønsket om enkelthed højest.

3. PROVENUNEUTRALITET FOR TRAFIKANTERNE SAMLET SET

Danske bilister betaler i dag samlet set afgifter i form af registreringsafgift, ejerafgift, brændstofafgifter og ansvarsforsikringsafgift. Det strukturelle provenu fra registrerings- og ejerafgift generelt, bør ligge til grund for fastlæggelsen af fremtidige takstniveauer for kørsel. Et nyt afgiftssystem for kørselsafgifter bør fastlægges på statsligt niveau og det bør være en betingelse, at beskatningen af bilbrugen i et fremtidigt setup, samlet set er i samme størrelsesorden som for det nuværende bilkøb og -ejerskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4. OVERGANGEN MELLEM AFGIFTSSYSTEMER

For at hindre dobbeltbeskatning bør der etableres en ordning, hvor eksisterende personbilers afgiftsindhold vurderes og modregnes kørselsafgiften. Dette kan ske ved, at der til hver bil oprettes
en konto med den resterende indeholdte registreringsafgift. Størrelsen af den resterende indeholdte registreringsafgift kan opgøres som ved eksport af personbiler for derved at bruge et kendt og eksisterende system. Ved fastlæggelse af en overgangsordning skal det sikres, at det også
fremadrettet vil være attraktivt at købe en brugt elbil, idet brugte elbiler efter overgangen ikke vil have indeholdt et beløb til kørselsafgift.