Epic Games har vundet en, undskyld, episk sejr over Google. En amerikansk domstol har nemlig givet spiludvikleren medhold i, at Google Play Store er et monopol, der benytter ulovlig forretningsmetoder. Dermed står Android-butikken foran store ændringer.
Dommen faldt i den efterhånden lange Fortnite-sag som Epic Games kører mod henholdsvis Apple og Google. Baggrunden for striden er, at både Google og Apple smed Epic-spillet Fortnite ud af App Store, da spiludvikleren omgik betalingsmodellen i Play Store og App Store.
Det var en enstemmig jury, der gav Google en over nakken. Præcis hvad dommen får af betydning vides endnu ikke, idet retten først i januar vil tage stilling til straffen. Vi kan dog godt regne med, at Google skal tvinges til at give alle app-udviklere mulighed for at bruge deres egne app-butikker og betalingssystemer på Android.
Artiklen fortsætter efter annoncen

