I disse tider, hvor streamingtjenester med musik ad libitum er blevet et fast punkt på budgetkontoen, sker der sære ting på den analoge front. Seksten år i træk er salget af vinylplader steget – og sidste år blev der sat endnu en rekord. Ikke siden 1990 er der blevet solgt så mange vinylplader i England, fortæller BBC.
Alene i 2023 steg salget af vinylplader med 11,7 procent til 5,9 millioner enheder, oplyser British Phonographic Industry (BPI). Ifølge en rapport fra den amerikanske pladeindustri, RIAA, fortæller, blev der alene i 2022 solgt 41 millioner vinylplader på det amerikanske marked.
Hvordan tallene ser ud herhjemme vides ikke, men vinylpladens genkomst ligner ikke længere bare en modelune.
Artiklen fortsætter efter annoncen

