Elbiler

Mazda MX-30 sættes ned til 189.995 kroner

I de kommende måneder er Mazda MX-30 en af de billigste elbiler på markedet.

Mazda MX-30

Mazda sætter nu prisen på elbilen MX-30 ned med 23.000 kroner på alle varianter. Dermed bliver den en af de billigste elbiler på markedet, indtil Citroën ë-C3 ankommer hen på sommeren.

Mazdas første elbil har haft det svært siden den kom på markedet i 2021, med et undervældende batteri (35,5 kWh) og en WLTP-rækkevidde på 200 kilometer. Således er der indregistreret 1.021 eksemplarer herhjemme, en andel på 0,48 procent af alle elbiler på vejene.

Men hvad MX-30 ikke har i rækkevidde, har den til gengæld i udstyr. Selv den billigste version har adaptiv fartpilot, varmepumpe og head-up display i forruden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mazda MX-30
Der er barberet 23.000 kroner af prisen på alle udgaver af Mazda MX-30.

Den indbyggede 3-fasede lader gør det muligt at lade batteriet fra 20-80 procent med vekselstrøm på omkring 1 time og 50 minutter. Ved et besøg hos en lyn- eller hurtiglader kan der lades med en effekt på op til 50 kW. Dermed tager det 26 minutter at lade Mazda MX-30 op fra 20-80 procent.

MERE OM SAMME EMNE:

Bilen kan konfigureres på Mazdas hjemmeside.

ModelUdstyrsniveauKampagnepris*Pris før*
MX-30 e-Skyactiv 145 hkPrime-Line189.995 kr.213.000 kr.
MX-30 e-Skyactiv 145 hkExclusive-Line197.495 kr.220.500 kr.
MX-30 e-Skyactiv 145 hkAdvantage207.095 kr.230.100 kr.
MX-30 e-Skyactiv 145 hkMakoto209.995 kr.233.000 kr.
*Vejledende udsalgspris inkl. levering. Tilbuddet gælder til og med den 30. juni 2024.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.