Elbiler

Billig elektrisk Opel Frontera kommer med 7 sæder

Opel Frontera bliver ikke dyr, men den er stor nok til syv sæder. Til gengæld er kompromiset en blodfattig motor.

Opel Frontera
Opel CEO Florian Huettl præsenterer den nye Frontera.

Opel har tidligere vist billeder af sin nye elbil Opel Frontera. Nu præsenterer Opel officielt modellen og bekræfter, at de sigter efter en pris på 29.000 euro inklusive afgifter på det tyske marked. Det svarer til 216.000 danske kroner.

Og der er ikke tale om en lille bil. Under præsentation blev det oplyst, at den er så rummelig, at den i fremtiden også vil være tilgængelig som syvsæder. Der kan være 450 liter i bagagerummet, og med sæderne lagt ned går volumen op på 1.600 liter. Derudover er det muligt at læsse 240 kilo på taget.

Opel var dog ikke meget for at snakke om bilens tekniske specifikationer. Det står fast, at Opel Frontera vil have en beskeden rækkevidde på 300 WLTP-kilometer i basisversionen, mens en udgave med “lang rækkevidde” giver 400 WLTP-kilometers frihed. Følger den ë-C3 vil de få en maksimal ladeeffekt på 100 kW DC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev ikke givet nogen informationer om motorkapacitet, men det forventes, at den også bliver beskeden, da Frontera deler platform med Citroën ë-C3, der er Danmarks p.t. billigste elbil. Vi snakker om en ydelse på 113 hestekræfter.

MERE OM SAMME EMNE:

Mere om den tekniske ydeevne, priser og salgsplaner for Danmark vil blive kommunikeret senere på året.

Læs eventuelt mere om forventede specifikationer her.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.