Lad os lige tale om elefanten i rummet først. Ja, den nye Google TV Streamer minder i høj grad om Apple TV. Nu ikke bare som samlingssted for skærmens underholdning, men også som en hub for hjemmets intelligente enheder. Der kan nemlig fungere som en hub for intelligente enheder, der understøtter Thread og Matter-standarden. Det gør godt nok det nye bud fra Google dyrere end tidligere, men det er fortsat væsentlig billigere end Apples ditto.
Samtidig er den en virkelig gedigen opdatering, der virkelig giver valuta for pengene. Men den største svaghed har Google desværre ikke fået ændret på. Nemlig fjernbetjeningen. Igennem den seneste uge har jeg haft skiftet min Apple TV-boks ud med Google TV Streamer. Her er mine tanker.
Med den nye TV Streamer har Google brudt med en årelang tradition. Tidligere har deres Chromecast-enheder været beregnet til at værre skjult bag tv’et. Denne gang er den designet til at skulle stå fremme foran tv’et. Nogle vil med garanti foretrække den skjulte løsning, som blandt andet Chromecast med Google TV, men når ret skal være ret, er designet på den nye boks faktisk ret nedtonet. Helt modsat Apple TV, der står som en sort monolit og tiltrækker sig opmærksomhed.
Artiklen fortsætter efter annoncen






