Der er en stor gene ved de såkaldt trådløse overvågningskameraer: De kræver strøm. Enten via en ledning eller via et batteri, der skal genoplades jævnligt. Men Lightcam løser det problem. Det er nemlig et kamera, der kan skrues direkte i en helt almindelig E27-lampefatning – og så dublerer den i øvrigt som LED-pære samtidig.
Både billeder og lyd
Selve kameradelen kan justeres på alle leder og kanter, når først pæren er monteret i fatningen, så både retning og skarphed kan indstilles som ønsket (se videoen ovenfor, red.). Kameraet leverer live-video i fuld hd (1080p), der kan ses via en medfølgende app. Pæren har endda både mikrofon og højttaler, så du kan kommunikere med dem, du filmer – oplagt, hvis den monteres foran hoveddøren.
Alle videooptagelser gemmes i øvrigt på et indbygget SD-kort, så der ikke skal betales abonnement for den tjeneste.
Artiklen fortsætter efter annoncen

