Der er varmt i Norge. Ikke kun på grund af sommer og klimaforandringer, men også fordi tusindvis af elbilister vælger at svede i stilhed for at vinde nogle ekstra kilometer på rækkeviddemåleren.
En ny undersøgelse fra YouGov – lavet for det norske ladeboksfirma Zaptec – viser, at hver fjerde elbilist i vores naboland har slukket for aircondition eller andre komfortfunktioner i bilen for at spare strøm under sommerturene. Det svarer til omkring 140.000 potentielt svedige bilister.
– Mange spørger os, om det hjælper at køre langsommere, slukke for aircondition og musikanlæg. Teoretisk giver det lidt længere rækkevidde – men effekten er meget lille, siger Oscar Tjåland, presseansvarlig hos Zaptec.
Artiklen fortsætter efter annoncen

